Dette skal du være opmærksom på, når du skal have ny seng
Du tilbringer cirka 1/3 af døgnet på at sove. Derfor er det vigtigt, at du har en god seng. Det kan dog være lidt en jungle at finde rundt i alle de forskellige typer senge og madrasser, så her kommer en lille guide med de ting, som du skal være særligt opmærksom på, når du skal have en ny seng.

Hård eller blød madras?
Det lyder måske lidt mærkeligt, men det vigtigste er at finde en seng, som passer til din kropstype. Særligt din vægt har meget at sige, når du skal finde den rigtige seng. Hvis du ikke vejer særligt meget, skal du som udgangspunkt have en blød madras. Modsat hvis du vejer meget, skal du som regel have en hårdere madras. Denne grundregel er et godt udgangspunkt, men det er altid vigtigt at få prøvet nogle forskellige madrasser af, så du finder en, du er tilfreds med. Inden du går i gang med at prøve senge af, kan du med fordel undersøge hjemmefra og finde de bedst testede senge og madrasser og på den måde indsnævre feltet en smule.
Hvilken type seng skal det være?
Når du har fundet en madras, som passer til din kropstype, så gælder det om at finde en seng. Der findes en del forskellige typer senge. I nogle senge er madrassen indbygget, mens andre senge nærmere kun består af en sengebund, hvorpå man så lægger madrassen. Her er det vigtigste, at du vælger en seng, som du synes er pæn, for du skal formentlig kigge på den i mange år. Oftest anbefales det at købe en topmadras, som skal ligge ovenpå selve madrassen. Dette er især en god løsning, hvis I er to, som skal sove i sengen, men I gerne vil have to forskellige typer madrasser. Her kan man altså købe to topmadrasser, hvor den ene er hård og den anden blød, så I begge sover godt.
Lækkert sengetøj er prikken over I’et
Når du nu har købt dig en ny seng og madras, skal du måske gå dit sengetøj igennem. Særligt hvis du har fået en større eller mindre seng, så passer dine lagener formentligt ikke længere. Her kan det godt betale sig at investere i nogle højkvalitetslagener, så de holder længere tid og er rare at ligge på. Det samme gælder pude- og sengebetræk, som gerne må matche stilen i resten af dit hjem.
Kommentarer
Dette skal du være opmærksom på, når du skal have ny seng — Ingen kommentarer