Reklame
Skiftet fra sommertid til vintertid er ikke kun et skifte i lyse og mørke timer, det bringer også et varsel om vinterens komme med blæst, nedbør og frost med sig. Nogle år er man som husejer eller -lejer heldig og slipper for alt for meget arbejde med at rydde sne og sprede salt, andre år er det modsat og man finder sig selv tidligt om morgenen i en hård kamp mod tiden inden arbejdsdagen kalder med en sneskovl i hånden.
Gør din egen grund og dit distrikt sikkert
Man forsøger at rydde det meste af fortovet eller stien omkring huset, så naboer og andre mennesker kan komme tørskoet og sikkert forbi huset. De fleste spreder også salt, så fastfrosset sne og is ikke gør passagen forbi huset til en trussel på førligheden for de selvsamme mennesker. Er man samtidig så uheldig at have en lang indkørsel, kan man bruge ganske lang tid på at gøre det til et sikkert sted at færdes. Mere om saltspredere.
Spar tid og investér i et hjælpemiddel
Flere og flere vælger i den forbindelse at anskaffe maskiner til at gøre det hårde og tidskrævende arbejde. De vælger nemlig at anskaffe saltspredere, som både kan kontrollere bredden på spredningen (i fagsprog kaldet spredebredde) og mængden, der spredes. Der er flere at vælge imellem og det centrale for valget er dit behov.
En mulighed er en centrifugalspreder, som har en stor spredebredde helt op til seks meter og dermed er særdeles velegnet til den brede indkørsel eller sti omkring huset.
En anden mulighed er en valsespreder (eller dropspreder, som den også kaldes), som modsat centrifugalsprederen, har en smal spredebredde på typisk 70 cm, hvilket er særdeles velegnet til smalle stier med bevoksning langs siderne eller arealer mellem parkerede biler. Med den risikerer man ikke at sprede salt på uønskede steder.